Drift & Integration

Elkedlen er ikke et batteri – men den skal kunne opføre sig netvenligt

28. september 2026 · 5 min. læsning

Transformer i en udendørs transformerstation under blå himmel – elnettets kapacitet er afgørende for drift af elkedler

Hvor stor skal elkedlen være? Indtil for nylig var det et spørgsmål om varmebehov, elpriser og størrelsen på akkumuleringstanken. Fra 12. oktober bliver det også et spørgsmål om, hvornår du overhovedet får strøm til den.

Den 1. oktober skal lovforslaget om prioritering af elnettet, den såkaldte akutplan, efter planen 3. behandles i Folketinget. Reglerne ventes at træde i kraft 12. oktober. Sideløbende har Energistyrelsen sendt seks bekendtgørelser i høring, som beskriver, hvordan netselskaberne og Energinet skal fordele den knappe kapacitet.

På papiret er det en juridisk øvelse. I virkeligheden rykker det dimensioneringen af elkedler og elvarme helt frem i projektets første uge.

Fire kategorier og en grænse på 3 MW

Udkastene deler nye tilslutninger op i fire kategorier. Kategori 1 er beskyttede behov, herunder mindre erhverv med et effektbehov på højst 3 MW. Kategori 2 er grøn omstilling og elektrificering af transport, varme og industri. Kategori 3 er batterier og andre energilagre. Kategori 4 er datacentre. Det kan du læse mere om i Dansk Erhvervs gennemgang.

To detaljer er vigtige for os, der arbejder med elvarme. Projekter på 3 MW eller derover behandles som udgangspunkt i puljer mindst to gange om året, mens mindre projekter behandles løbende. Og i kategori 2 til 4 bliver projekterne vurderet på netvenlighed: Hvor fleksibelt er forbruget, hvornår belaster det nettet, og kan man acceptere begrænset netadgang?

Husk, at der stadig er tale om høringsudkast. Ifølge Energy Supply er der desuden juridisk uenighed om netop kriteriet netvenlighed, som kan skubbe tidsplanen. Intet ligger fast endnu. Men retningen er tydelig.

Hvorfor batteri-sammenligningen er forkert

Dansk Fjernvarme er i sit høringssvar overordnet tilfreds. Elbaserede varmeanlæg under 3 MW ser ud til at lande i kategori 1. Men foreningen er bekymret for, at store elkedler bliver sidestillet med batterier og rykket til kategori 3.

Den bekymring deler jeg. En elkedel sættes op for at producere varme. At den samtidig kan lagre energi i en tank og levere systemydelser, er en ekstra gevinst, ikke formålet.

Men her er min pointe: Den forskel skal vi selv gøre tydelig. Det gør man ved at dimensionere efter det reelle varmebehov og ved at bygge styringen, så kedlen kan skrue ned, når nettet beder om det. Dansk Fjernvarme foreslår, at en elkedel, der er større end det maksimale varmebehov, tilsluttes på netvenlige vilkår, fx begrænset netadgang. Det synes jeg er et fornuftigt princip.

Et enkelt regnestykke

Tag et tænkt eksempel. Et anlæg har et maksimalt varmebehov på 2,5 MW. En elkedel omsætter stort set al strømmen til varme, så 2,5 MW varme kræver cirka 2,5 MW el. Det er under 3 MW-grænsen.

Fristelsen er at vælge 5 MW i stedet, så man kan fylde akkumuleringstanken i de billige timer. 5 MW i fire timer giver 20 MWh. Med 2,5 MW tager det otte timer at lave den samme mængde varme.

Hvor stor skal tanken så være? Det kræver cirka 1,16 kWh at varme 1 m³ vand én grad op. Kan tanken arbejde med 40 graders forskel mellem varm og kold, rummer hver kubikmeter 1,16 × 40 ≈ 46 kWh. 20.000 kWh delt med 46 kWh giver en tank på omkring 430 m³.

Den ekstra effekt køber altså fleksibilitet i elprisen. Men den flytter også projektet over 3 MW-grænsen, ind i puljebehandling og ind i en vurdering af netvenlighed. Og den halvdel af kedlen, der ligger over varmebehovet, er præcis den del, netselskabet vil se som lager.

Det betyder ikke, at 5 MW er forkert. Det betyder, at beslutningen skal tages med åbne øjne. Og tidligt.

Styringen er det, der gør kedlen netvenlig

Netvenlighed er ikke noget, man skriver i en ansøgning. Det er noget, anlægget skal kunne. Kan kedlen reguleres trinløst eller i små trin? Kan den modtage et signal og skrue ned inden for den tid, netselskabet kræver? Og hvad sker der i processen, når den gør det? Her er tanken ikke kun et lager for billig strøm. Den er bufferen, der gør det muligt at skrue ned uden at processen eller fjernvarmen mærker det.

Det er det sted, hvor procesteknik og elteknik mødes. Og det er her, mange projekter vindes eller tabes.

Der er også en gulerod. Cerius-Radius har fået godkendt et pilotprojekt, hvor kunder ved to hovedstationer kan få betaling for at skrue ned, når transformerne nærmer sig loftet. Udbudsmaterialet offentliggøres 8. oktober, og aktiveringen ventes i starten af 2027. Fleksibilitet går dermed fra kun at være et krav til også at kunne være en indtægt. Men kun hvis anlægget faktisk kan levere den, målt og dokumenteret.

Hvad jeg ville gøre nu

Står du foran et elkedelprojekt, ville jeg starte med det reelle varmebehov, målt over et år og ikke hentet fra en nominel mærkeplade. Derefter ville jeg skille effekten ad i to: den del, der dækker varmebehovet, og den del, der er fleksibilitet. Og så ville jeg tage den tidlige dialog med netselskabet, før ansøgningen sendes, med en styring, der allerede er tænkt til begrænset netadgang.

Elkedlen er ikke et batteri. Men den skal kunne opføre sig ordentligt på nettet. Det er summen af de små detaljer, effekttrin, styring, tank og aftaler, der afgør, om projektet kommer hurtigt i gang eller står i kø.

Sidder du med et elkedel- eller elvarmeprojekt, der skal gennem den nye kø, så book en uforpligtende snak med mig. Det er langt billigere at dimensionere rigtigt første gang.

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Har du en applikation eller en teknisk udfordring inden for elvarme og elektrificering? Så tager jeg gerne dialogen om den rigtige løsning.

Book en uforpligtende snak

Book en uforpligtende snak